– Altid god behandling

Som navnet antyder er moderne cupping en nyere udgave af den populære cupping behandling. Cuppingmetoden til smertelindring har været brugt i mindst 5000 år i både Vesten og Mellemøsten. Faktisk er cuppingens historie muligvis ældre end akupunkturen.

Ved en cupping behandling placeres en hul plastik -eller glaskop det sted på kroppen, hvor der er behov for behandling. Det kan være på ryggen, på benene eller skuldrene. Huden pumpes så op ved hjælp af et vakuum. Forskellen på traditionel cupping og moderne cupping er det, at cupperne i moderne cupping tilsluttes en maskine.

Hvad er moderne cupping godt for

Ved en cuppingbehandling sørger vakuummet, eller undertrykket, i cupperne for en øget blodgennemstrømning på de påførte områder. Under en moderne cupping behandling bliver bindevævet masseret og renser derved bindevævet for affaldsstoffer samtidig med, at spændinger i kroppen opløses og blodgennemstrømningen, som nævnt, øges. Ved hjælp af maskinen kan man let indstille trykket og vakuum massagen efter behov. Moderne cupping kan derfor let tilpasses den enkeltes behov. Cupperne er fremstillet sådan, at de er fleksible og derfor let kan behandle knæ, nakke eller akillessenen. Som udgangspunkt kan moderne cupping siges at være godt for problemer i organer samt smerter i muskler og led. Moderne cupping kan blandt andet afhjælpe problemer med væskeophobninger i kroppen, menstruationssmerter, stivhed i kroppen, smerter i bevægelsesapparatet samt hovedpine og migræne.

Værd at vide om moderne cupping

En behandling med moderne cupping kan som udgangspunkt siges at være smertefri. I nogle tilfælde kan du dog opleve et ubehag og få blå mærker, hvor cupperne har siddet. Det kan godt virke og se noget ubehageligt ud, men er altså ganske normalt efter en moderne cupping behandling, og i øvrigt ganske ufarligt. Mærkerne forsvinder da også hurtigt igen.

Vi anbefaler flere behandlinger med cupping over en kort periode for det bedste resultat. Samtidig kan cupping også bruges med andre behandlingsformer som eksempelvis akupunktur. Kontakt gerne klinikken, så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning for dig og dine behov. Du finder Amager Massage og Zoneterapis kontaktoplysninger her.

Kosmetisk cupping og cellulitisbehandling

Moderne cupping kan også bruges mod appelsinhud og cellulitis. Cupperne kan bruges både i ansigtet og på hele kroppen i en kosmetisk behandling. Moderne cupping kan hjælpe til at give en smuk og blød hud med god kulør, da cupping jo netop er med til at øge blodgennemstrømningen i huden. Ved en bindevævsmassage og moderne cupping bliver væsken og affaldsstoffer i ansigtet renset ud, sådan at bindevævet bliver mere glat. Du får ved en kosmetisk cupping behandling og cellulitis cupping behandling strammet den løse hud, som vil blive mere elastisk.

Typisk er det ansigtet, som er i fokus ved kosmetisk cupping. Her bliver små cupper ført henover ansigtet, som derved bliver masseret.

Kosmetisk cupping kan også være medvirkende til at reducere hudproblemer som eksem og acne.

Prøv en cellulitis cupping behandling, hvis du ønsker at få strammet op i eksempelvis lår og balder og få en pænere og sundere udseende hud. Eller prøv en behandling med kosmetisk cupping for en sundere glød, afslappede muskler og generelt velbehag.

Andre former for cupping

Der findes flere andre former for cupping, som hver især er en effektiv behandlingsform. Prøv for eksempel MuscleCup®, hvis du er sportsudøver eller traditionel cupping mod smerter i muskler og led. Du kan læse mere om MuscleCup® behandlingen her. Og du kan læse mere om traditionel cupping her.

Du kan også bestille tid til en moderne cupping behandling direkte på vores hjemmeside. Du finder linket til vores bookingsystem her: