I kropsterapien tager man udgangspunkt i kroppen som en helhed. Det der gør ondt ét sted hænger typisk sammen med andre dele af kroppen. F.eks. kan rygproblemer stamme fra spændinger i hoften eller at skulderproblemer kommer fra nakken. Ligesom man ser kroppen som en helhed i kropsterapien, så ser man også det fysiske og psykiske som en helhed. Det er meget karakteristisk at stress manifesterer sig som fysiske spændinger især omkring nakke/øvre ryg og lænd. Det betyder dog ikke at du ikke kan have et fysisk problem uden en psykisk årsag – det kan du sagtens. I en behandling benyttes kombinationer af dybdegående, pulserende massageteknikker med akupressur, ledbevægelser og åndedrætsteknikker.