Ved sportsakupunktur
bruger vi som udgangspunkt hos Amager Massage og Zoneterapi en kombination af
medicinsk triggerpunktsakupunktur og refleksakupunktur.
Ved triggerpunktakupunktur arbejder vi med fokus på myogene triggerpunkter, som er maksimale ømme punkter i en muskel. Dette bliver kombineret med refleksakupunktur. Her fokuserer vi på reflekspunkterne i fingerleddene. Disse punkter er specielt følsomme reflekspunkter, som har forbindelse til forskellige stoffer via nervebanerne. Disse stoffer er blandt andet kortisol, endofiner og adrenalin. Stofferne sendes derved via blodbanen til det område i kroppen, hvor problemet er udsprunget fra.
Under behandlingen vil du typisk ligge afslappet på ryggen på en briks, mens nålene sættes i triggerpunkterne.
Hvad er sportsakupunktur godt for
Sportsakupunktur er blandt andet godt, hvis du lider af hovedpine eller ryg og nakkeproblemer. Herudover er sportsakupunktur også yderst effektiv mod tennis/golfalbuer og generelle sportsskader.
Overordnet set kan det siges, at akupunktur er medvirkende til at aktivere og fremskynde kroppens egen healingsproces, da akupunktur er med til at opbygge kroppen energibaner.
Hvilke fordele er der ved sportsakupunktur
Det er meget individuelt, hvordan personer oplever akupunkturen. Nogle bliver trætte, og andre får med det samme fornyet energi. Generelt kan det siges, at akupunktur for de fleste virker effektivt, og at man ofte kan se et resultat med det samme.
Hos Amager Massage og Zoneterapi laver vi ofte akupunktur i kombination med zoneterapi. Det giver dig en mere varm og velafrundet behandling. Prøv derfor sportsakupunktur, hvis du har problemer med hovedpine, smerter i nakke/ryg eller sportsskader kombineret med zoneterapi. Akupunktur er en blid behandling uden bivirkninger.