Amager Massage og Zoneterapi

Cupping terapi er en form for alternativ behandling, som oprindeligt stammer fra Kina. Behandlingen foregår ved, at en eller flere cupper bliver placeret på kroppen, for eksempel på ryggen, benene eller skuldrene. Enten med varme eller tryk bliver huden under cupperne så ”suget” op i cupperne grundet undertryk og skaber et vakuum.

Cupping er blevet en ganske populær alternativ behandlingsform både i Danmark og i udlandet. Senest er det blevet omtalt i de danske medier under OL i Rio 2016, hvor det kunne ses, at flere elite sportsudøvere som for eksempel medaljevindende svømmer Michael Phelps brugte cupping i sine forberedelser til de olympiske lege.

Hvad er cupping godt for?

Det vakuum, som skabes i cupperne, virker som en dybdegående massage. Cupping kan ud over at hjælpe dine muskler med at slappe af og virker derved afspændende, også være medvirkende til at øge blodcirkulationen og styrke immunforsvaret. Cupping kan blandt andet hjælpe mod hovedpine eller migræne, modhjælpe muskelømhed, musearm, ledsmerter, spændinger i nakke og skuldre og myoser. Cupping kan hjælpe med at åbne ”blokerede” områder i kroppen, sådan at affaldsstofferne i kroppen kan ledes bort, og du kan opnå fornyet energi.

Cupping

Hvilke fordele er der ved cupping?

Cupping kan med fordel bruges af både sportsudøvere, og folk som ønsker at øge blodcirkulationen eller styrke immunforsvaret. Behandlingen kan samtidig bruges sammen med andre alternative behandlingsformer som for eksempel akupunktur i en kombinationsbehandling. Cupping kan med fordel også bruges til personer, som lider af nåleskræk, og derfor ikke kan eller ikke ønsker at modtage akupunktur. Cupping er en mild behandlingsform, som ikke gør ondt. Det føles faktisk bare, som en helt almindelig massage.

En cupping behandling varer op til 30 minutter. Først masseres de berørte områder og smøres ind i olie. Herefter sættes cupperne på. En cup sidder normalt på huden i cirka 15 minutter, inden de igen fjernes. Behandlingen afsluttes med let massage af de behandlede områder. Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at man oftest vil få nogle tydelige mærker, hvor cupperne har siddet på huden efterfølgende. Det sker, fordi blodet stiger op til overfladen i huden og er helt normalt efter en behandling. Det er ganske ufarligt, og kan ses i større eller mindre grad hos de fleste klienter 1-6 dage efter endt behandling.

Vi udføre cupping behandling i vores klinik på Amager, hvor vi også har et bredt udvalg af andre alternative behandlingsformer.